Hopp til innhold

Handlekurv

Handlekurven din er tom

Fortsett shoppingen

Er du på rett sted?

Du er for øyeblikket på vår Norge butikk. Vennligst bekreft din foretrukne opplevelse.

Salgschef hos CHOPAR

Drømmer du om en rolle med ansvar ledelse og kombinationen mellem strategisk og hands-on salg?


Brænder du for salg og salgsledelse og har du lyst til en rolle, hvor du får det overordnede Salgsmæssige ansvar i en International Sportswear virksomhed?

Og ønsker du at være en del af en spændende Gazelle virksomhed hvor ansvar og frihed går hånd i hånd, i et sundt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet? Så er dette job måske noget for dig!

Sælger med stærke ledelseskompetencer, drive og lyst til ansvar

Du har flere års erfaring med direkte salg og har en stærk værktøjskasse i forhold til salgsprocessen, både når det gælder salgsmetoder/strategi, kundesegmentering, kundeudvikling osv. Det er vigtigt at du har ledelseserfaring og er en motiverende person, der kan få andre med ved hjælp af et højt drive, en empatisk tilgang og ved selv at gå forrest.

Det er ikke afgørende hvilken branche du kommer fra, men det vil være en fordel hvis du har arbejdet med tekstiler og derigennem har et godt kendskab til tekstilmaterialer. Hvis du har arbejdet med foreningsverdenen eller selv er en del af foreningsverdenen, vil det også være en fordel (men ikke et krav).

Du er systematisk, datadreven og struktureret og trives med at arbejde
metodisk med planer og indsatser, som du vedholdende forfølger.

Du har et højt drive og er ambitiøs i forhold til at opnå resultater. Du er proaktiv, kan lide at udfordre status quo og har det godt med at skulle træffe beslutninger. Du trives med at have en bred berøringsflade. Du vil gerne
udvikle og udfordre, men det er også ganske afgørende at du trives med at være hands-on og selv have fingrene i salget.

Kerneopgaver

Din væsentligste opgave bliver at udvikle salget i Norden og Europa. Dette gør du både ved at skabe struktur og prioritering i salgsindsatserne, udvikle og motivere en dedikeret salgsafdeling (der består af 4 medarbejdere i Danmark og 3 i Finland) og ved selv at arbejde hands-on med salgsindsatser i både indland og udland (Europa).

  • Strukturere virksomhedens salgsindsatser så de matcher sæsonen
  • Segmentering af kunder og kundetyper
  • Udarbejdelse af årshjul for salgsindsatser på de forskellige markeder
  • Aktivt være en del af sælgergruppen i forhold til kundekontakt og udformning af tilbud
  • Opsøge nye muligheder på nye geografiske markeder

Det forventes at du vil deltage i større events og dyrke netværk med forbund og klubber.

Stor selvstændighed og ansvar for den rette kandidat

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i Nordens førende virksomhed indenfor gymnastiktøj.

Du får et afvekslende job med stort ansvar og høj grad af mulighed for at påvirke virksomheden fremadrettet.

Du får mulighed for arbejde med en passioneret flok af engagerede kollegaer i et godt arbejdsklima, hvor work-life balance betyder noget. Der er fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde.

Praktisk info

Du bor i rimelig køreafstand fra kontoret i Ikast.

Jobbet er til tiltrædelse snarest muligt og vi evaluerer løbende ansøgninger. Din ansøgning sendes til pmo@north-con.dk.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Konsulent Palle Morthorst, på tlf: 2496 1350.

Om CHOPAR

Hos CHOPAR tror vi på kræften i bevægelse. På glæden i at mærke kroppen arbejde – hvad enten det er på gulvet, i hallen eller i hverdagen. Vi er født i gymnastikken, og den vil altid være vores DNA.

I dag laver vi tøj til både gymnastik, rosport activewear og cheerleading - og vi designer og sælger til både hold, klubber, skoler og private.

Vores tøj bruges af atleter rundt i hele Europa og af alle niveauer fra de yngste børnehold til diverse landshold.

Vores hovedkontor ligger i Ikast, hvor vi sidder 16 mand og har yderligere tre ansatte i Finland.